Faner

onsdag den 19. december 2012

Så blev det alligevel til nye huer


Som jeg skrev i forrige indlæg, så er børnenes nissehuer fra sidste år på mystisk vis forsvundet.
Ingen jul uden nissehuer! Derfor har jeg nu lavet et par nye.
I samme stil men med et par justeringer.

Som en lille detalje har jeg lavet navnemærker i læder. Med et brændemærkestempel har jeg brændt GEERTSEN på en lille rest tyndt læder og sat det i huen som et almindeligt tekstilmærke. Jeg regner ikke med at huerne skal vaskes - ellers var det naturligvis knap så fiks en idé;-)


Johanne fik en hvid kaninpompon på og Eskild en natur/grå kaninpompon på.
Stoffet er fra Stof2000.



7 kommentarer:

  1. Man får jo helt lyst til at gå med nissehue, den er rigtig fin. Lækker detalje med læder mærker :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nissehue til sig selv? Måske ville det faktisk være hyggeligt og sjovt at HELE familien har ens nissehuer? Hi hi..

      Slet
  2. Rigtig søde huer, og flot med lædermærket. Hvordan det er med kanin-pomponen ved jeg ikke, men læder kan sagtens vaskes.
    Jeg vasker læder (gamle jakker/frakker som genbruges til tasker, punge, nederdele osv.) på uldvask i vaskemaskinen og med vaskemiddel til uldvask, tørrer det langsomt og nulrer det undervejs, da det ellers bliver hårdt, og til sidst stryger jeg det på varme "bomuld" med papir mellem læder og strygejern, og så bliver det lige så blødt som inden vask :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for det tip, Majken. Det har jeg aldrig hørt om før. Dejligt at læse:-) Så skal jeg måske ikke være så ked af, at der kommer flæskesværfingre på huen. Kaninpomponen kan ikke lige klare en uldvask, men havde den siddet på med en trykknap, så havde jeg forsøgt med en maskinvask. Det er da smart:-)

      Slet
  3. Hvor har du købt den lækre maskine der kan lave logo i læder?
    hvad kostede den ca. leder nemlig med lys og lygte efter en på nettet..
    mvh
    Solveig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Solveig. Det er et brændemærkestempel, som jeg bruger til at stemple med. Husker, at det var ret dyrt at få lavet, men kan ikke huske, hvad producenten hed. Hvis du søger på nettet efter brændemærkestempler, tror jeg du har held med at finde frem til én, der kan speciallave dit helt eget stempel lige til at sætte i stikkontakten:-)

      Slet
  4. Hej!
    Rigtig fin nissehue!!!
    Hvad er målene på nissehuen? Den ser rigtig god ud i størrelsen. Jeg har en lille dreng på 3 år, som jeg tror skal have en uldnissehue i år :-)
    Vh. Katrine

    SvarSlet

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar :-)