Opskriften er til den vamsede djævlehue i alpaca, som jeg har strikket mange gange og også vist her på bloggen en del gange. Jeg sætter altid en lille pelspompon på toppen - så synes jeg den får et ekstra kært og personligt udtryk - men du kan naturligvis også lave den af garn. Huen er varm og lækker uanset pompon eller ej:-)
Opskriften er min egen, så brug den gerne så meget du vil til privat brug men referér gerne til mig:-).
Info
Strørrelse: ½ år
Garn: Isager alpaca 3
Garnforbrug: 50 g (det rækker lige akkurat, men vil du være helt sikker, så køb 100 g)
Pinde: 4.5 mm jumperpinde eller rundpind og 4 mm hæklenål (til bindebånd)
Strikkefasthed: 19m x 32p (10 x 10 i retstrikning)
Tilbehør: evt. en pelspompon og 1 trykknap (ca. 10 mm)
Sådan gør du
Slå 26 masker op på pind 4.5
Strik nu efter arbejdsdiagrammet, hvor
A-delene skal strikkes således:
retsiden: 2r - 1 m ind (2 r sm) - 20r - 1 m ud (saml lænken op inden de to sidste masker på pinden og strik den drejet ret) - 1 vr løs af med garnet foran arbejdet -
1 r - 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1r.
vrangsiden: 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r-
vrangsiden: 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r-
1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r - 22 r.
og B-delene skal strikkes således:
retsiden: 2r - 1 m ud (saml lænken op strik drejet ret) - 20r - 1 m ind (2 r sm) - 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r - 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1r.
vrangsiden: 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r-
1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1r - 22 r.
Som du kan se på arbejdsdiagrammet, skal du således strikke A-delens ret og vrangside 12 gange og derefter strikke B-delens ret og vrangside 12 gange o.s.v.
På sidste vrangpind i den sidste B-del lukkes af.
Sy nu huen sammen i den rækkefølge, som der er vist på monteringsdiagrammet.
Sy sammen i den yderste maske, så sømmene bliver så flade som mulig.
Hækl to bindebånd på ca. 20 cm af luftmasker. Hækl med dobbelt tråd,
så bindebåndene bliver ret faste. Montér dem på huen.
Montér en trykknap på huen og den anden del på en pompon.
Færdig:-)
Husk
Det er vigtigt, at de 4 yderste masker, der er huens forkant strikkes meget løst gennem
hele arbejdet, da forkanten ellers bliver stram og ikke særlig pæn.
Hvis der skulle være fejl i opskriften eller noget, der er uklart, så skriv.