Jeg er blevet moster igen - til den skønneste lille godte, der hedder Ingeborg.
I barselsgave fik hun blandt andet et hjemmesyet babysengesæt med pipingbånd. Jeg vidste, hun kun havde slidte (men nostaltiske) sengesæt, så jeg syntes hun skulle have sit helt eget sæt.
Pudebetrækket er med fransk (?) lukning og dynebetrækket har trykknapper i bunden.
Det blev rigtig fint og jeg får lyst til at lave et voksensengesæt til mig selv - men det bliver nok alligevel for dyrt i stofforbrug og måske for nuttet til manden.

