Nå ja...

det bliver jo ikke til brugbart strik hver gang jeg finder på noget nyt.
Her er et eksempel: En halsedisse

Halsedissen skulle have været til Johanne på 1½ år og jeg havde en idé om, at det ville være rigtig lækkert, hvis den ikke kun gik ned for og bag som på elefanthuen, men også dækkede skuldrene.

Resultatet:
* Den blev for lille til Johanne, men passede en ½-årig.
* Fandt ud af, at det var upraktisk, at den gik ud over skuldrene, da halsedissen ikke falder pænt på    plads igen, når den lille har fægtet rundt med armene:-(
* Blev kastet hen i hjørnet og hurtigt glemt.

Ja, det er ikke hver gang det lykkes og nu må jeg hellere lede videre efter den hæklenål jeg står og mangler til noget andet jeg lavet p.t.

Snip snip

Vaskebjørnspomponen inden trimning.
Den har for få dækhår.

Når jeg laver pomponer i vaskebjørn, er forholdet mellem underuld og dækhår vigtigt.
Selvom jeg nøje udvælger pelsen, der skal bruges, så kan det ikke undgås, at der områder på vaskebjørnen som ikke giver perfekte pomponer. De kan enten blive for skæve (uens hårlængde på pomponen) eller for tynde (enten for lidt underuld eller for få dækhår).

Men hvad stiller jeg op med den slags "fejlpomponer"?
Ofte er de er fyldige og runde med masser af underuld, men ser bare lidt kedelige ud.

Nu har jeg så prøvet noget, som jeg ved man bl.a. kan gøre med minkpels - jeg har simpelthen trimmet den!

Samme pompon efter mødet med saksen

Med en saks har jeg trimmet pomponen (klippet dækhårerne af), hvilket der er blevet en helt blød og næsten kuglerund pompon ud af. Stor forskel!

Ved ikke helt hvad jeg selv synes om effekten. Hvad synes I?

Trimmet vaskebørnspompon (tv) og "alm" vaskebjørn (th)

Djævlehue med pompon - OPSKRIFT

Endelig kan jeg dele en opskrift med jer. Mange har spurgt efter den og jeg er glad for endelig at kunne dele den med jer:-). Opskriften er gratis i str. ½ år.

Opskriften er til den vamsede djævlehue i alpaca, som jeg har strikket mange gange og også vist her på bloggen en del gange. Jeg sætter altid en lille pelspompon på toppen - så synes jeg den får et ekstra kært  og personligt udtryk - men du kan naturligvis også lave den af garn. Huen er varm og lækker uanset pompon eller ej:-)

Opskriften er min egen, så brug den gerne så meget du vil til privat brug men referér gerne til mig:-).

Info

Strørrelse:  ½ år

Garn:  Isager alpaca 3

Garnforbrug:  50 g (det rækker lige akkurat, men vil du være helt sikker, så køb 100 g)

Pinde:  4.5 mm jumperpinde eller rundpind og 4 mm hæklenål (til bindebånd)

Strikkefasthed:  19m x 32p  (10 x 10 i retstrikning)

Tilbehør:  evt. en pelspompon og 1 trykknap (ca. 10 mm)

Sådan gør du

Slå 26 masker op på pind 4.5

Strik nu efter arbejdsdiagrammet, hvor 

A-delene skal strikkes således:

retsiden: 2r - 1 m ind (2 r sm) - 20r - 1 m ud (saml lænken op inden de to sidste masker på pinden og strik den drejet ret) - 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 

1 r - 1 vr løs af med garnet  foran arbejdet - 1r.
vrangsiden: 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r- 

1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r - 22 r.

og B-delene skal strikkes således:

retsiden: 2r - 1 m ud (saml lænken op strik drejet ret) - 20r - 1 m ind (2 r sm) - 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r - 1 vr løs af med garnet  foran arbejdet - 1r. 

vrangsiden: 1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1 r- 

1 vr løs af med garnet foran arbejdet - 1r - 22 r.

Som du kan se på arbejdsdiagrammet, skal du således strikke A-delens ret og vrangside 12 gange og derefter strikke B-delens ret og vrangside 12 gange o.s.v.

På sidste vrangpind i den sidste B-del lukkes af.

Sy nu huen sammen i den rækkefølge, som der er vist på monteringsdiagrammet. 

Sy sammen i den yderste maske, så sømmene bliver så flade som mulig.

Hækl to bindebånd på ca. 20 cm af luftmasker. Hækl med dobbelt tråd, 

så bindebåndene bliver ret faste. Montér dem på huen.

Montér en trykknap på huen og den anden del på en pompon.

Færdig:-)

Husk

Det er vigtigt, at de 4 yderste masker, der er huens forkant strikkes meget løst gennem 

hele arbejdet, da forkanten ellers bliver stram og ikke særlig pæn.

Hvis der skulle være fejl i opskriften eller noget, der er uklart, så skriv.

Krammekanin

Et nyt dyr er født i vores hjem. En kramme-kanin med pomponhale:-)
Egentlig bruger vi ikke så mange krammedyr herhjemme. Eskild har stadig en nusseklud og Johanne er blevet meget interesseret i dukker. Men nu fik min søster en idé, som jeg ikke kunne slippe. Hun havde tegnet en lille skitse af en krammekanin, og sendt den til mig på mobilen og straks er snakken i gang om udtryk, materialer og detaljer.

Min søsters idé udsprang af en netop færdiggjort en lækker strikket kat (Pelle Haleløs) af Rachel Søgaard (bogen Homemade) samt, at min lille niece Ingeborg er helt pjattet med pelspomponer. De er hendes nusseklude. Når kun skal sove har altid én af hendes pomponhuer i hånden og så ligger hun og nusser sig selv på næsen med den bløde pompon til hun falder i søv:-) Det er så kært.
Derfor blev jeg da bare nødt til at lave en krammekanin.
Krammekaninen er lavet i strikstof af uld med knitrende poter i både arme og ben. (Den knitrende lyd laver jeg af et dobbelt lag plastik). Inde i kroppen har jeg lagt en lille bjælde, man lige kan høre ringe, når den bliver leget med.
Halen er naturligvis en aftagelig kaninpelspompon:-)

Godt nytår til jer alle sammen!

Så blev det alligevel til nye huer

Som jeg skrev i forrige indlæg, så er børnenes nissehuer fra sidste år på mystisk vis forsvundet.
Ingen jul uden nissehuer! Derfor har jeg nu lavet et par nye.
I samme stil men med et par justeringer.

Som en lille detalje har jeg lavet navnemærker i læder. Med et brændemærkestempel har jeg brændt GEERTSEN på en lille rest tyndt læder og sat det i huen som et almindeligt tekstilmærke. Jeg regner ikke med at huerne skal vaskes - ellers var det naturligvis knap så fiks en idé;-)

Johanne fik en hvid kaninpompon på og Eskild en natur/grå kaninpompon på.
Stoffet er fra Stof2000.

Mangler du kvasten til nissehuen?

Endelig er der kommet hvide kaninskind, der til at stikke i. Tidligere har jeg ikke lavet pomponer af hvide kaninskind, fordi de simpelhen har været så stive, at de nærmest kunne stå lodret:-/ Det var ikke skind, der var egnet til pomponer men mere til punge og andre ting hvor stivheden er en fordel.
MEN NU... har jeg købt mig de finest, blødeste og mest kridhvide kaninskind, der kan blive til smukke og fyldige pomponer, der f.eks. kan bruges på nissehuen.

Jeg blev grebet af julestemningen og måtte også handle lidt kaninpels i knaldrød! :-) Den skovgrønne/brune farve er også ny.

Herunder er et billede af én af de nissehuer, jeg syede til børnene sidste år. Men i år kan jeg ikke finde dem? De var ikke i den store kasse med julepynt. Hvor pokker er de så? Har ledt og ledt og overvejer om det ikke bare er hurtigere at sy to nye? Hm...

Pomponen må nissehuen er mindre end de der sælges i shoppen.

Hvis du kunne tænke dig en rigtig pelspompon til nissehuen, så er de i min lille shop her.

Behøver hun flere huer?

Ej, egentlig ikke. Men jeg kan ikke lade være;-)
Efter sidste hue, fik jeg lyst til at lave en tophue i det mønster, som jeg så tit har strikket i.
Det er blevet til denne helt enkle hue med pompon. Vaskebjørnspomponen kan naturligvis udelades, men når jeg nu lægger inde med en del af slagsen, så skulle der selvfølgelig én på med trykknap. (.... så den f.eks. kan skiftes ud med en rød kaninpompon i december;-))

Jeg læste ovre hos Christina, at hun har lagt sin opskrift af Bertrams skønne, uldne bukser ud på Ravelry til fri download. Det synes jeg, er et rigtig godt sted at samle opskrifter, man gerne vil dele med andre.
Når opskriften til denne hue engang er renskrevet vil jeg måske forsøge at lægge opskriften ud dér... selvom det nu også er meget nemt, at den er direkte tilgængelig på bloggen. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet.

Desværre har jeg bare slet ikke tid til at renskrive mine opskrifter for tiden. Så hvis der sidder nogle af jer faste læsere og venter på en opskrift, så må jeg desværre skrive, at jeg trækker den lidt endnu.

God søndag til jer alle:-)

Photo shoot i Århus

Smukke Ingeborg i koksgrå djævlehue med orange/neon kaninpompon

I weekenden var vi på besøg hos min søster, hendes kæreste og min smukke niece Ingeborg.
Sådan en køretur fra København til Århus er en hyggelig stund (eller 3) at strikke i.... faktisk hygger jeg mig rigtig meget med at strikke og snakke på sådan en tur. (Min mand synes vist, at de lange fibre flyver lidt for meget rundt i bilen;-))
Om søndagen var det det skønneste efterårsvejr og jeg benyttede chancen til at låne Ingeborg som huemodel igen.

Photo shoot af photo shooteren (søster Mette):-)

En afslappende weekend i Århus var tiltrængt, for jeg har travlt på mit rigtige arbejde for tiden. Ved siden af mit rigtige arbejde har jeg også ret travlt for tiden, for jeg producerer strik og pomponer til min lille stand på Roskilde Julemarked d. 1.-2. december, men det skal jeg nok blogge mere om:-)

Lige én mere

Jeg finder stor tilfredshed i gentagelser. Ikke sådan i det uendelige, for så bliver jeg rastløs, men sådan for at gøre det, jeg strikker en anelse bedre for hver gang.
Det kan også være at gøre det lidt hurtigere (fordi jeg kender opskriften godt - eller undgår fejlstrikning), prøve en ny farve, en anden størrelse eller lave den som en gave og glæde mig til at give det væk.

Denne gang er tidsoptimering og især nye farver nogle af fornøjelserne:-) En strikket elefanthue (som jeg har vist så tit) i en støvet petroliumsblå og grå farve. Og så en orange pelspompon på toppen - selvfølgelig;-) Farven ser godt nok ekstra vild på billedet. :-)

Jens med pels

Jeg har to skønne søstre med skønne børn. I sidste uge fik min niece Ingeborg en strikket djævlehue af mig og i dag fik min nevø Jens en strikket elefanthue. Der skal jo ikke gøres forskel, vel;-) 

Elefanthuen er samme model, som den jeg strikkede til Johanne sidste vinter og som hun faktisk stadig kan passe. Det er rart med strikkede ting, der vokser sammen med barnet:-)

Denne gang strikkede jeg den på en halv pindstørrelse mindre, for at få den lidt mere fast. Derudover justerede jeg et par steder, men ellers er den helt den samme. Den er også som sidst strikket i den vamsede Alpaca 3 fra Isager, som jeg stadig er helt vild med.

Farverne, der er brugt, er de samme på Johannes elefanthue - blot omvendt. 

Altså børn er jo meget svære at tage billeder af og 5 måneder gamle Jens er ingen undtagelse. Men han ser da glad ud, ik? :-)

På Jens' hue satte jeg en lille pompon af Rød Ræv særlig indkøbt til denne hue. Jeg sidder lige nu og laver flere pomponer af Rød Ræv til at lægge ud på værkstedsbutikken, men det laver jeg et indlæg om senere.

Lidt lunt fra bunken

Det er godt, jeg har fået nevøer og niecer, der kan aftage nogle af alle mine "projekter";-)

I weekend var min dejlig, lille niece, Ingeborg og min søster, på besøg.
Der blev hygget og bl.a. snakket om strik.

Men når min søster begynder at rode i bunken af uafsluttede strikkeprojekter, så får jeg altså lidt varme ører. For der er godt nok en del i bunken. Jeg ved heldigvis, at jeg ikke er den eneste, der har denne udfordring. Her i blogland har jeg læst flere indlæg af samme type og set billeder af næsten færdige strikarbejder, som bare lige mangler det sidste. Hvor er det dog rart at blive bekræftet i, at det er helt normalt;-)

Måske jeg også skulle tage et billede af mine uafsluttede ting og lægge på bloggen. Måske det kunne sætte lidt skub i sagerne. Jeg kan jo lige så godt tage beslutning om enten at få tingene gjort færdig eller få det smidt ud. Sådan!

Nå, men tilbage til Ingeborg. Min søster fandt en djævlehue i alpaca i bunken, som bare manglede at få bindebånd og pompon på. Den sad helt perfekt på Ingeborgs knap 5 måneder gamle hoved, så jeg tilbød straks at lave den færdig. Min søster valgte hvilken pompon hun ville have i - det blev en lille vaskebjørnspompon.

En ommer...

To skridt frem og to skridt tilbage. Ja, så kommer jeg jo ingen steder.

Jeg sidder og arbejder med hjertesweateren, som jeg igen igen har besluttet at trævle op.
Nu er jeg endelig blevet tilfreds med hjertemønstret men synes, at sweateren tegner til at blive lige lovlig bred. Hvis jeg nu trævler op, gør modellen lidt smallere og så starter på rundpind - og faktisk strikker rundt, så er det da vist bedre, ik?
Ja, ja.... mon ikke jeg når at blive træt af dette stykke strikketøj inden sweateren er færdig - sikkert.

Men tak for jeres gode fif om mønsterstrikning, jeg er allerede meget mere tilfreds med finishen. :-)

Inden jeg besluttede mig for den brun/orange farvekombination prøvede jeg også denne variant af. Det giver et spændende spil på sweateren, men desværre var det for svært at se hjerterne.

Minder

Dejlige minder om min kære far, som desværre gik bort i sidste uge.

Min far var god til at bruge sine hænder og her er nogle af de smukke ting, som jeg omgiver mig med og mindes ham.

Mønsterstrik

Jeg har en drøm om at blive god til mønsterstrikning. Lige nu er jeg ikke så god, så jeg har trævlet mit arbejde op et par gange, fordi jeg ikke har været tilfreds. Det bliver meget uens for mig - så er det stramt og så er det for løst - og de to ting sammen bliver bare ikke pænt:-/

Jeg har slået masker op til noget, der skal blive en lille sweater til Johanne på knap 1½ år. Om det bliver som alm. sweater eller sweater med lynlås ved jeg ikke endnu, for jeg er startet med ryggen.

I mens øver og øver jeg mig. Er der nogen af jer, der har et wunderfif som I selv bruger, når I strikker mønsterstrikning, må I meget gerne give det videre til mig. Jeg VIL lære det;-)

Når enden er go'....

...er alting godt:-)

Johanne på 15 måneder nåede at indvie et par hjemmesyede shorts mens sommerferien var varmest.
De blev meget posede og jeg ville egentlig gerne have lavet dem lidt smallere dog stadig med lidt rynk ved benkanten. Jeg prøvede dem på Eskild, som nu er blevet 4 år og ham sad de bedst på. Men jeg kan god se de er for tøsede til ham og jeg måtte også bestikke ham med en vingummi for at få ham til at prøve dem:-)

Jeg kunne godt tænke mig at sy endnu et par, men er i tvivl om jeg når det inden denne sommer er ovre. Det næste par skal jeg prøve at lave i en lidt lettere stof. Stretch jeansstof er lidt for kraftigt til denne meget posede model.

Her er et par processbilleder:

Læderetui til mobilen DIY

Jeg har endelig fået mig en ny mobil og den har jeg givet et lækkert hjemmelavet etui.
Det er helt enkelt at lave, så jeg vil gerne dele fremgangsmåden med jer, hvis nogen netop står og mangler en vejledning til at lave et læderetui.

Materialer:
- En læderrest. Helst ikke for kraftig, hvis du vil sy på maskine. Jeg har til dette etui genbrugt lidt læder fra en gammel ruskinsjakke.
- Symaskine
- Sytråd (helt almindelig)
- 2-krone til at tegne en lille halvcirkel efter.
- Pen
- Saks

1) Etuiet er lavet i ét stykke - foldet i bunden.
Til at beregne rektanglets størrelse til lige præcis din mobil , gør du således:

Til en Samsung Galaxy S2 bliver rektanglets størrelse 8 cm x 26,6 cm.

2) Tegn rektanglet op på din læderrest med en alm. kuglepen. (Hvis du tegner med pennen lidt på skrå, så kan du klippe kuglepenstregen af, så den ikke bliver synlig på det færdige etui)

3) Klip rektanglet ud med en god saks.

 4) Tegn en halvcirkel i hver ende af rektanglet og klip ud.

5) Fold læderet på midten og sy sammen på maskine med helt alm. sytråd. Synes du læderet glider for dig, kan du evt. lime siderne sammen først med en helt alm. flydende universallim. Pas på du ikke overlimer;-)

 Færdig!

Den gule pelshue

Den gule pelshue i uld og kaninskind er færdig. Foret med vissengrøn satinfoer og Thinsulate. Jeg håbede, at jeg ville ramme en str. 9-12 måneder, men den er desværre for stor til Johanne, så jeg vil tro, det er blevet til en str. 12-18 mdr i stedet for. Ærgeligt! For jeg synes ikke, jeg gider lave flere vinterprojekter nu - foråret er jo snart på vej. Mon den passer fætter Bertel på 1½ år? Eller mon den passer Johanne til efteråret?

Jeg skrev i forrige indlæg, at jeg ville blive færdig med den i går aftes, men det er først nu jeg er blevet færdig. Det tog (som sædvanlig) lidt længere tid end jeg regnede med. Særligt skulle jeg lige regne rækkefølgen for sammensyningen ud og så blev jeg nødt til at håndsy/ri alle dele med pels sammen først ellers skred det for mig.

Jeg er ret tilfreds med, hvad min symaskine kan klare. Den syr gennem alt og giver smukke sømme. Dette projekt ville jeg ikke kunne have lavet på min gamle maskine. Jeg ville ikke engang have gjort forsøget.

Processbilleder: