Faner

fredag den 4. januar 2013

Krammekanin

Et nyt dyr er født i vores hjem. En kramme-kanin med pomponhale:-)
Egentlig bruger vi ikke så mange krammedyr herhjemme. Eskild har stadig en nusseklud og Johanne er blevet meget interesseret i dukker. Men nu fik min søster en idé, som jeg ikke kunne slippe. Hun havde tegnet en lille skitse af en krammekanin, og sendt den til mig på mobilen og straks er snakken i gang om udtryk, materialer og detaljer.
Min søsters idé udsprang af en netop færdiggjort en lækker strikket kat (Pelle Haleløs) af Rachel Søgaard (bogen Homemade) samt, at min lille niece Ingeborg er helt pjattet med pelspomponer. De er hendes nusseklude. Når kun skal sove har altid én af hendes pomponhuer i hånden og så ligger hun og nusser sig selv på næsen med den bløde pompon til hun falder i søv:-) Det er så kært.
Derfor blev jeg da bare nødt til at lave en krammekanin.
Krammekaninen er lavet i strikstof af uld med knitrende poter i både arme og ben. (Den knitrende lyd laver jeg af et dobbelt lag plastik). Inde i kroppen har jeg lagt en lille bjælde, man lige kan høre ringe, når den bliver leget med.
Halen er naturligvis en aftagelig kaninpelspompon:-)


Godt nytår til jer alle sammen!

9 kommentarer:

  1. Wauw! Den er godt nok skøn og personlig

    SvarSlet
  2. Ja den er bare SÅ fin søs! Er glad for at kunne bidrage og udfordre dine kreative evner - og hvilke evner!

    SvarSlet
  3. Jeg er altså også ret vildt med den lille kramme-kanin :-)

    SvarSlet
  4. Fantastisk, Knus T

    SvarSlet
  5. Anton er glad for kaniner;-)
    T

    SvarSlet

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar :-)