I uldspinderiet igen

Når jeg er på besøg hos mine forældre kigger jeg nogle gange forbi Henrichsens Uldspinderi i Skive.
Det er et rigtig hyggeligt sted og meget autentisk. Jeg synes det er så spændende, at man kan kigge direkte ind i spinderihallen.

Og her er hvad jeg kom hjem med:
To lækre alpaca garner og én i ren ny uld. De skal blive til hemmelige barselsgarver:-)

Er der nogle af jer, der kender til andre uldspinderier med fabriksudsalg?

Den gule pelshue

Den gule pelshue i uld og kaninskind er færdig. Foret med vissengrøn satinfoer og Thinsulate. Jeg håbede, at jeg ville ramme en str. 9-12 måneder, men den er desværre for stor til Johanne, så jeg vil tro, det er blevet til en str. 12-18 mdr i stedet for. Ærgeligt! For jeg synes ikke, jeg gider lave flere vinterprojekter nu - foråret er jo snart på vej. Mon den passer fætter Bertel på 1½ år? Eller mon den passer Johanne til efteråret?

Jeg skrev i forrige indlæg, at jeg ville blive færdig med den i går aftes, men det er først nu jeg er blevet færdig. Det tog (som sædvanlig) lidt længere tid end jeg regnede med. Særligt skulle jeg lige regne rækkefølgen for sammensyningen ud og så blev jeg nødt til at håndsy/ri alle dele med pels sammen først ellers skred det for mig.

Jeg er ret tilfreds med, hvad min symaskine kan klare. Den syr gennem alt og giver smukke sømme. Dette projekt ville jeg ikke kunne have lavet på min gamle maskine. Jeg ville ikke engang have gjort forsøget.

Processbilleder:

Det skal være NU

Jeg har gået lidt som katten om den varme grød og været lidt bange for at sætte kniven i den gule kaninpels, men nu gør jeg det. Hvis jeg skal gøre alvor af min idé om at lave en pelshat/hjelm til Johanne inden vinteren er omme, så skal det vist være nu.

Bladet på skalpellen er skiftet og symaskinen har allerede fat i uldstoffet og så håber jeg bare at modellen er den rigtige.

Den skal helst blive færdig i aften, for jeg har andre planer for i morgen (og temperaturen er på den varme side af 0 grader!). Så kig ind igen i morgen og se det endelige resultat. Jeg er altså lidt spændt på at se, om det lykkes og om den passer.

Fingerpels til mig selv

Jeg har lavet noget til mig selv - en lille fingerpels.
Den er lavet af skindet fra benene af den orange blåræv, som jeg også har lavet pomponer af. Hårene er meget blanke, tætte og korte og lyser virkelig op på min vinterblege hånd.

De orange rævepomponer er udsolgt i shoppen, men jeg har fået en ny pels at lege med - finsk vaskebjørn. Det er der kommet nogle store og luftige pomponer ud af.

Pimp de luxe

Jeg er pels-aholic. Og jeg har lige fundet den farve, som jeg ved skal sidde på toppen af et par barselsgaver.
Jeg har to nevøer eller niecer i vente om et par måneder og det er en hemmelighed (også for de kommende forældre) hvad kønnene bliver.
Som en strikke- og pelsgal moster (monster?;-)) ved de nok, at barselsgaverne bliver mange og de bliver hjemmelavet. Ingen hemmeligheder her.
MEN kønsneutrale barselsgaver kan da blive noget mere pimpede og friske, hvis denne orange-neon farvede pelspompon kommer på. Juhuuu. Jeg glæder mig til at strikke det, de skal sidde på. Måske det bliver denne slags... måske noget andet. Lidt hemmeligt er det måske alligevel;-)

Jeg sætter nogle orange-neon farvede pomponer til salg i shoppen i morgen, hvis du skulle få lyst til at eje en. Jeg har lavet små etiketter til pomponerne, der viser hvor pelsen til hver enkelt pompon kommer fra på kaninen.