Faner

onsdag den 7. december 2011

Lidt om pels

Jeg har efterhånden 6 forskellige kaninpelse i mit lille (køkken-)værksted.
Jeg har lært, at der er forskel på pelse, f.eks. er den hvide kaninpels kraftigere i læderet og kortere i pelsen end  andre kaninpelse. Det gør den vanskeligere af lave pomponer af, så der skal lige nogle justeringer til.
Men jeg kan godt li' det - altså at gå på opdagelse i et nyt materiale.
Når pomponen er færdig skal hårene løftes så den bliver rund og luftig. Det gør jeg over elkedlen eller en gryde med kogende vand. Vanddampen, får hårene til at rejse sig. Det bliver de så fine af.

Herunder kan du se to billeder:
Det første billede viser pomponen inden den er blevet dampet. Hårene ligger ned og giver en flad/sidetung pompon.
Det andet billede viser pomponen efter den er blevet dampet. Rund og luftig med hårene strittende vinkelret ud fra læderet.
Når det så er sagt, så er pelsen jo den ægte vare og der er områder på den samme kanin, hvor hårene er korte og områder, hvor hårene er lange. Så er der områder med mange dækhår (de lange) og områder med mest underuld. Derfor er der aldrig to pomponer som er ens.

Jeg sætter nogle pomponer til salg i min butik om få dage. Så hvis du står og har brug for lidt pynt til huen, juletræet eller noget helt andet, så kig ind.

3 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til mine kommer ;O)))) Hvor ser de fine ud.
    KH Charlotte

    SvarSlet
  2. Hvor er den fed den ORANGE pompon...
    Og tak for tippet med dampen, har to lækre pelsblomster (brocher) der efterhånden ser lidt slaskede ud, måske de kan piftes lidt op ved at blive dampet engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Kristina. Jeg tror dampen har størst effekt på pels med korte-mellemlange hår. Jeg tror ikke det har nogen effekt på fx. mink, som jo er meget korthåret. Det har også noget at gøre med tykkelse af hver enkelt hår. Jeg håber dine pelsbrocher kan få nyt liv. Rikke

      Slet

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar :-)