Faner

fredag den 13. januar 2012

Den spinder som en mis!

Der er lynhurtig levering af symaskiner fra Ålborg til Kjøwenhavn! I går fik jeg det nye familiemedlem leveret til døren. Bestilt torsdag eftermiddag - leveret fredag eftermiddag.
Efter at have leget med maskinen i går aftes kan jeg mærke, at jeg nok skal blive rigtig glad for den. Dog knækkede jeg nålen, da jeg skulle sy linningen på et par bukser. Det har jeg aldrig oplevet med min gamle maskine! Men jeg tænker, at det var min egen skyld, for bør man ikke altid udskifte den nål, der sidder i maskinen fra start? Da jeg havde skiftet nålen, var der ikke flere problemer.
Det der adskiller min select 4.0 fra 3.0 er "automatisk nåletråder", mulighed for at lave rullesøm og frihåndsquiltning. Altså nåletråderen kommer jeg ikke til at bruge. Mine øjne er ikke for gamle til at tråde på almindeligvis endnu. Rullesømmen kan da godt være, at jeg kommer til at lege lidt med, men frihåndsquiltningen, tror jeg altså heller ikke jeg kommer til at bruge.

Bukserne jeg fik syet færdige i går, er en af Lines modeller og I skal nok få et billede at se, når den lille fætter får dem på.

2 kommentarer:

  1. Må jeg spørge, hvor du har købt din nye symaskine og til hvilken pris - den står allerøverst på min ønskeseddet :-)

    SvarSlet
  2. Den er købt hos Kjærgaard Symaskiner i Ålborg. De har også en hjemmeside. Jeg fik den til en absolut superpris. Jeg var egentlig interesseret i Select 3.0, men da de midlertidig var udsolgt, fik jeg 4.0 til samme pris! 3700 kr. Jeg tror det var helt ekstraordinært, at de gav den pris - men det er jeg glad for, at de gjorde. Pøj pøj med køb af symaskine:-) Rikke

    SvarSlet

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar :-)