Ræven kommer

Igen kom jeg ud fra min skindpusher med alt for meget skind og pels. Denne gang faldt jeg pladask for en ræv - en indfarvet orange blåræv. Sådan!

Den er super flot og fyldig og så minder den mig utrolig meget om visse sommerfuglelarver. Meget smukke dyr som jeg ofte har set krybe over den varme asfalt i mine barndomssomrer ude på landet. Trods deres stikkende udseende er de helt bløde. (Billedet er lånt fra danskesommerfugle.dk.)

Jeg har noget lækkert, gråt uldstof som kunne blive rigtig fint sammen med ræven. Jeg håber sådan, at jeg får tid til at lave noget af får og ræv inden vinteren er omme.

Tjek også lige den blå kanin ud på billedet;-) Hvis jeg får tid lægger jeg et par pomponer i shoppen i dag.

Lune skindfutter

Efter nogle dages arbejde i værkstedet (=spisebordet) er jeg næsten i mål med børnenes nye sutsko i rulamsskind.

Johannes sko er helt færdige og indviet uden protester. Hendes sutsko har taget længst tid at lave, for der var ikke en opskrift i bogen, som jeg syntes var pæne babysko - så det blev en tilrettet børne/voksenmodel.
Jeg prøvede at lave dem med voksetillæg, men var samtidig meget tilbageholden, for nu skulle det jo heller ikke blive et par kæmpe kander.  Resultatet blev at de passer perfekt nu, men kunne godt have tålt lidt mere voksetillæg. Til gengæld falder de ikke umiddelbart af hendes fødder, så jeg tror jeg venter med at sætte snørre i anklen. Det kan komme i senere, hvis skindet giver sig meget eller hvis Johanne hiver dem af.

Eskilds ene sutsko er færdig - den anden er ikke syet sammen endnu. Jeg ville gerne have lavet dem i dag, men mine fingre skal lige holde fri. Jeg har fået hård hud på både tommel- og pegefinger og er meget ømme! Har ikke lige fået en god rutine med fingerbøllet endnu. Skoene til ham er efter en opskrift i bogen "Hjemmesko til hele familien i rulam og skind". De er lige med det største til ham - så de passer nok til sommer, hvor han jo ikke bruger sutsko. Når de er blevet færdige, lægger jeg også et billede ud af dem.

Hvis der nogen, der har lyst til at lege med rulamsskind og lave et par sutsko i en str. ca. 9 måneder, må I meget gerne få min tilrettede opskrift.

Opskrift på vej

Jeg er ved at tage hul på noget, jeg gerne har villet længe: At lave en opskrift som andre kan læse.
Jeg har fundet noterne frem fra strikningen af babyvesten med sjalskrave og nu skal de renskrives til en opskrift, som jeg kan dele med jer.

Babyvesten er enkel at strikke, så selv en nybegynder kan være med:-)

Bliver karry modefarve igen?

... altså lige præcis denne mørke karry? Det spørger jeg mig selv og jer om. Jeg ved sørme ikke helt, hvad jeg skal mene. Måske der er et par år til, at mørkekarry rulamsskind ses i modebilledet igen?
Ikke desto mindre har jeg købt sådan en farve.

Jeg håber det bliver til hjemmesko til Eskild og Johanne. Faktisk er det Johanne, der trænger mest, men den store på 3½ så meget begejstret ud, da jeg sagde, at jeg måske ville lave et par til ham. Det kan jeg jo ikke stå for. Så i stedet for at lave sutsko til den mindste først, er jeg gået i gang med at lave til den store. Jeg kunne næsten ikke få ham i seng i går, fordi han ville se sine sutsko blive lavet.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg er blevet så fascineret af skind på det seneste. Måske fordi det er et helt nyt materiale for mig. (Selvom jeg ved nærmere eftertanke kan huske, at jeg havde "læder" som valgfag i folkeskolen.... eller hedder det "at gå til læder"?) Måske er det også spændende at arbejde med, fordi det på mange områder godt kunne trænge til lidt designfornyelse på hobbyplan? Fordi det ikke er mode lige nu? Måske det bare er fordi, jeg bliver alt, alt for fristet, når jeg træder ind i en skindbutik:-) Det ser så indbydende ud og dufter dejligt.

Og her er dagens bonusbillede: Årstallet er 1995!

Pomponen vokser

Jeg er blevet udfordret. Flere har spurgt mig, om mine pelspomponer kan blive større.
Ja, det kan de godt - de kan i princippet blive lige så store som kaniner er tykke :-) men der alligevel et par faktorer, der spiller ind på kvaliteten.

vægt
Kaninens hår er kun 2-3 cm lange, dvs. hvis man skal have en stor pompon, skal man bruge et ret stort stykke skind for at få en stor diameter på pomponen. Skindet vejer mest (hårene jo nærmest ingenting) - nogle mindre end andre - men det betyder at pomponen bliver "tung". Det er selvfølgelig relativt, for vi taler trods alt kun om 12-15 gram for en stor pompon, men hvis man regner med at bruge den som pynt på toppen af en hue i tyndt garn, kan den virke tung. Derfor synes jeg, at store pomponer helst skal laves af de tyndeste skind med de længste hår, for at holde vægten nede.

ensartethed
Kaninens pels indholder områder med både lange og korte hår og områder med mange underhår og få lange overhår. Der ikke er to pelse der er ens. Det er et naturmateriale og der vil altid være forskel på farve, størrelse, hvor tæt hårene sidder og hvor lange de er. (Det glemmer jeg selv nogle gange, når jeg bander over en færdig pompon, som jeg troede blev tættere, større eller mere jævn ;-)).
Jo større stykke skind, der skal bruges til én pompon, jo større er risikoen for at få en uensartet pompon, da den indeholder alle de ovennævnte områder i samme pompon. Det kan man vælge at se som en charme, men jeg stræber nu alligevel efter størst mulig ensartethed.

størrelse
Jeg synes kaninpelspomponer har en øvre grænse på omkring 9 cm i diameter (selvom jeg føler mig fristet til at lave en GIGApompon, når jeg finder det rette skind :-), men hvis du skal bruge en KÆMPEpompon over 9 cm, der er let som en fjer, så er en rævepelspompon meget let. Der er hårene rigtig lange.

Det var lidt mere om pels :-)
Læs måske også indlægget "Lidt om pels" her.