onsdag den 2. november 2011
Kaos hersker!
Det er ren spaghetti blandet med mikado - uoverskueligt og irriterende. Mine strikkepinde flyder i en plastikpose og sådan ser det ud, når den bliver vendt på hovedet. Jeg savner et system til BÅDE jumperpinde, strømpepinde og ikke mindst mine rundpinde. Faktisk strikker jeg allerhelst med rundpinde til alt, så det er i virkeligheden helst dem jeg vil have styr på - men har ikke set en "holder" eller etui til rundpinde endnu.
På flere blogs har jeg set fine hjemmelavede stikkepindetuier - men, men, men... de er til jumperpinde.
Er der nogle af jer, der har set et etui til rundpinde eller har en go' idé til hvordan jeg løser mit problem? Hvad gør I?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg har mine rundpinde i en metalæske (der vistnok engang har indeholdt chokolade). Hver pind er i en lille pose med oplysninge om pindenr og længde.
SvarSletStrømpepinde og jumperpinde ligger i hver deres rør, som engang har indeholdt pejsetændstikker.
Nemt, farverigt og billigt :-)
Hilsen Figarine
God idé, Figarine. Tusind tak. Hvis jeg nu bruger sådan nogle genluk-poser, så er det meget ordenligt:-) Jeg må lige i gemmerne og lede efter dåser....
SvarSletJeg har både rundpinde og strømpepinde 'stående' i en lav glasvase. Det ser ret lækkert ud :-)
SvarSletJeg bruger små genlukposer - det er nok mit 'ordens-gen' der er gået lidt amok :-)
SvarSletJeg havde også engang mine pinde stående som dekoration i en krukke, men jeg synes det var for farlig med de spidse pinde, da mine børn var små.
Og min kat gnavede også i nogle af træpindene - det tåler de altså ikke :-(
Så derfor kom de i rør ...
Hilsen Figarine
Hvis jeg havde et hobbyrum, ville glasvase-løsningen være nem og billig, men det har jeg desværre ikke og med 2 små børn i lejligheden, så skal jeg vist ikke friste unødig;-)Men jeg kan godt lide lækkerhedsfaktoren, Rikke;-)
SvarSletJeg har (desværre) ikke kat, men kan godt forestille mig hvordan en kat også kan blive fristet, Figarine:-)
jeg bruger en mappe beregnet til CD, (købt hos Tiger-butikken. der er masser af "lommer" og jeg skriver en label med pindenummer på hver. Mappen lukkes med lynlås og fylder ikke meget. Udenpå sætter jeg endnu en label med hvilke numre mappen indeholder. Skal lige siges at den egner sig bedst til de tyndere rundpinde (op til pind 4)
SvarSletNå ja! Jeg kan godt lide tanken om, at rundpindene er "lukket inde". Har selv tidligere haft rundpindene i alm. plastiklommer i et ringbind, men det blev jeg meget træt af, for pindene faldt altid ud, så snart ringbindet lå på bordet.
SvarSletSelvom indlægget er gammelt kom jeg alligevel lige forbi... Jeg er lige ved at opfinde en mappe til rundpinde, og jeg laver nok en slags DIY til det selvom det er et stort projekt. Du er velkommen til at lade dig inspirere når jeg får det på bloggen :)
SvarSlet